Togtben 5 Azoerne - Accra

Bedre og mere miljøvenlig kontrol af Senegalgræshoppen i Sahel i Nordvestafrika

Af Jørgen Aagaard Axelsen & Eva Nølke Fisker, DMU

I Sahel-landene i det nordvestlige Afrika findes en række af verdens fattigste befolkninger. Det primære erhverv er landbrug, og med en fejlslagen høst følger underernæring og sult. I de værste tilfælde udbryder der hungersnød, som det var tilfældet i 2005. Især Senegal-græs-hoppen kan gøre stor skade på hirseafgrøderne og udgør derfor en alvorlig trussel for høsten.

Senegalgræshoppen har tre generationer om året, og vandrer med regnen fra det sydlige Sahel op til græsbæltet syd for Sahara, hvorfra massevis af græshopper vandrer sydpå ved regntidens afslutning. Skaden på hirsen opstår især, når græshoppen vandrer sydpå, da denne vandring ofte falder sammen med, at hirsen modnes. Græshoppen volder imid-ler-tid også skader på hirsen, når den 1. generation af årets græshopper klækkes. Det sker som regel samtidig med, at hirsen spirer frem i starten af regntiden. (Dette afsnit evt. ud hvis teksten er for lang)

I modsætning til vandregræshoppen, der optræder i store sværme med mange års mellemrum, optræder Senegalgræshoppen i mindre sværme, men den gør betydelig skade næsten hvert år. Meget store arealer i Sahel-landene sprøjtes derfor hvert år med kemiske bekæmpelsesmidler for at kontrollere den. Brugen af de kemiske bekæmpelsesmidler har en lang række negative effekter såsom helbredsproblemer, forgiftninger, forurening af drikkevandet og reduktion af bestandene af naturlige fjender. (Dette afsnit evt. ud hvis teksten er for lang)

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Hedeselskabet Miljø og Energi har i årene 2002 – 2005 været involveret i at udvikle en bedre og mere miljøvenlig kontrol af Senegalgræshoppen for at forbedre fødevaresikkerheden i Sahel-landene . Hedeselskabet har blandt andet afklaret fuglenes rolle som naturlige fjender, mens DMU har udviklet et compu-ter-baseret system, som kan anvendes som støtte ved beslutninger om kontrolindsatsen og dermed forbedre denne. Dertil kommer udviklingen af biopesticidet Green Muscle, der er baseret på en svamp, som kun er dødelig for græshopper. Green Muscle er et vigtigt redskab som erstatning for kemiske pesticider, der ikke kun påvirker græshopperne men også mange andre dyrearter.

Forskere fra DMU og Hedeselskabet har "fodret " det nyudviklede computerbaserede system med store mængder viden om græshoppernes udvikling, deres vandringer, forekomsten af fugle og andre naturlige fjender, effekt af pesticid, effekter af Green Muscle, m.m. Disse oplysninger bruger computersystemet til at beregne, hvor og hvordan man bekæmper græshopperne bedst, samt hvordan man kan udnytte samarbejdet med de naturlige fjender bedst muligt.

I de følgende tre år (2006 – 2009) er det planen at computersystemet tages trinvist i brug i Niger og Senegal. Det sker i samarbejde mellem DMU, plantebeskyttelsesinstitutterne i de to lande og det regionale undervisnings- og forskningscenter AGRHYMET i Niger.

Kontaktpersoner:

Seniorforsker Jørgen Aagaard Axelsen,  jaa@dmu.dk, tlf. 8920 1438

Ph.D. studerende Eva Nølke Fisker, enf@dmu.dk, 8920 1443

Civilingeniør Jesper L. Bak, jlb@dmu.dk, 8920 1448

Naturressource forvaltning i Vestafrika

Forskere og studerende ved Geografisk Institut, Københavns Universitet, har siden 1987 været involveret i en lang række forskningsprojekter med fokus på miljø og ressourcer i Senegal i Vestafrika. Landbrug i ørkenens randzone har altid været en kæmpe udfordring, som den lokale befolkning har forstået at tage op med indsigt og fleksibilitet. Befolkningen i Sahel-området syd for Sahara lever som nomader og agerbrugere. Der er mange forskellige landbrugs-strategier i regionen, nogle satser primært på kvægproduktion, andre på dyrkning af afgrøder til eget forbrug og atter andre på dyrkning af salgsafgrøder som jordnødder og bomuld.

Et fælles træk for bøndernes strategier er fleksibilitet og tilpasning. Landbruget drives på måder, som udviser stor tilpasningsevne til den varierende og utilstrækkelige nedbør, som kendetegner de tørre tropiske egne. I de aktuelle diskussioner om hvilke fremtidige ændringer, man kan vente sig i kølvandet på mulige klimaændringer, kan der drages nytte af den indsigt, Geografisk Institut, KU, har opnået ved i en årrække at studere, hvordan lokalbefolkningen har oparbejdet robuste strategier for at klare sig i kampen mod de uforudsigelige vilkår for landbrugsproduktionen.

Fælles for hovedparten af de udførte forskningsprojekter er, at satellit-baseret jordobservation (brugen af satellitter til at overvåge jordens naturressourcer) har spillet en central rolle i den analytiske tilgang. De seneste års udvikling inden for forskning i jordobservation har betydet, at konventionelle datatyper kan erstattes af data fra satellitter, der gør det muligt at implementere et velfungerende tørke-varslingssystem. Brug af satellitbilleder er den eneste mulighed for timelig overvågning af de afrikanske naturressourcer, fordi logistik og distribuering af ressourcer i store dele af Afrika fungerer dårligt. Satellitbilleder har været anvendt til naturresource-forvaltning gennem det seneste årti for at kunne sætte forebyggende tiltag i gang på et tidligere tidspunkt end hidtil, hvilket er af afgørende betydning, når fødegrundlaget svigter. De udviklede modeller bliver brugt til analyse af effekt af klimaændringer på planteproduktion og vandressourcer, hvilket ikke mindst er interessant i områder med et sårbart miljø som i landene syd for Sahara. På længere sigt kan resultaterne bruges i forbindelse med implementeringen af Rio-konventionerne om klima og forandringer, ørkenspredning og biodiversitet.

Mere at vide: Ph.D Rasmus Fensholt, Geografisk Institut, Københavns Universitet, Tlf.: 35 32 25 26 eller rf@geogr.ku.dk

Danskere i Ghana

Det første danske fort i Ghana , den gang Gukdkysten, er Frederiksborg, som blev bygget i 1659 ved Cape Cost for siden at blive solgt til England i 1685. I 1661 påbegyndte danskerne opførelsen af Christiansborg slot ved Accra, og i løbet af de næste 100 år blev forterne Augustaborg ved Theshie, Fredensborg ved Ningo, Kongenssten ved Ada og Prinsenssten ved Keta anlagt. Disse forter fungerede som handelsstationer og var også involveret i slavehandel indtil 1802, hvor Danmark stoppede sin andel heri. Alle de danske forter blev solgt til England i 1850.

Uden om Christiansborg opstod en by, Uso, hvor mange mulatter byggede huse, fx brødrene Heinrich og Christian Richter, der omkring år 1800 opførte et fort, som var større end Christiansborg, samt et andet berømt hus, Wulffs hus, ved kirkegården uden for Christiansborg slot. I årenes løb var der det maksimale antal danskere på Guldkysten 80, mens der i perioder kun befandt sig 2-3 danskere, hvorfor mulatterne fik større indflydelse på handel og administration. Handelen omfattede bl.a. krudt (dane guns), klæde og spiritus, mens man sendte guld og siden slaver retur. Desuden foregik der i 1780erne og i 1800 indsamling af planter, som i dag findes i herbariet på Botanisk Museum og er type-eksemplarer for senere fund.
Fra slutningen af 1960´erne er de historiske forter og gamle huse blevet opmålt af danske arkitekter, og i samme periode lokaliserede og opmålte lektor ved Geografisk Institut på Københavns Universitet, Henrik Jeppesen, ruinerne af plantagebygningerne nord for Accra, samt Tamerind-alleen fra Osu til plantagerne. I 1960´erne rejste også fem ghanesiske historiske forskere den modsatte vej, til Danmark, for at studere dansk og gotisk skrift for bedre at kunne sætte sig ind i arkiverne om Ghana i Rigsarkivet. Den ghanesiske lektor Irene Odotey fra Institute of  African Studies ved Ghanas Universitet arbejder stadig med dette område, bl.a. har hun på de Dansk Vestindiske Øer fundet diverse nutidige levn, inden for fx mad, tøj, musik og dans, efter slaverne, som blev bragt dertil fra Ghana.

Siden 1964 har der løbende opholdt sig danske forskere ved Ghanas Universitet, og siden slutningen af 1980´erne har man fra Danida modtaget midler til at opbygge laboratorier, hvor man arbejder med at analysere satellitbilleder af miljø og jordbundsforhold. Mange ghanesiske PhD´ere er blevet uddannet her og leder nu forskningsindsatsen, fx er magneter til NASAs Mars-køretøjer kalibreret her.

Mere at vide: Lektor Henrik Jeppesen, Tlf.: 35 32 25 33 eller henjep@geogr.ku.dk, Henrik Breuning Madsen, Geografisk Institut, Københavns Universitet, og Carsten U. Larsen, Nationalmuseet, Tlf.: 33 47 30 00 eller carsten.u.larsen@natmus.dk Lektor Lasse Møller Jensen. Email: lmj@geogr.ku.dk Geografisk Institut, Københavns Universitet.

Kulturarven fra Ghana

I 2005 indledte Nationalmuseet i samarbejde med University of Ghana et projekt, der skal undersøge Danmarks og Ghanas fælles kulturarv og formidle kapitler fra vores fælles historie. Etnografisk indsamling skal supplere Nationalmuseets allerede eksisterende samlinger, men projektets første udstilling skal opleves i Ghana! Ghanesiske og danske arkæologer og arkitekter har i udkanten af Accra udgravet en tidligere dansk plantagebygning, Frederiksgave, og gennemført undersøgelser af bygningens og områdets historie. Frederiksgave genopbygges herefter, og i efteråret 2007 åbner bygningen for besøgende med en udstilling om plantagens slaver og danskerne på Guldkysten i første halvdel af 1800-tallet.

Mere at vide: Projektkoordinator Anne Mette Jørgensen, Etnografisk Samling, Tlf.: 3347 3226 eller anne.mette.joergensen@natmus.dk

Side 6 af 19