Togtben 10 Sydney – Honiara

Orientering GBIF (Global Biodiversity Information Facility) København.

Dansk Forskning i Salomon Øerne

Om øerne Rennell og Bellona i Salomonøerne findes der omfattende videnskabelige studier inden for såvel zoologi, geografi, sprog (inkl. tegnsprog), religion, samfundsforhold (som social struktur, socialisering, adoption, blodfejder) samt religion, musik, dans og sprog. En detaljeret bibliografi, der omfatter såvel danske som udenlandske forskeres publikationer, er: Rolf Kuschel, Torben Monberg og Torben Wolff (2001): Bibliography of Bellona and Rennell Islands, Solomon Islands, (henvendelse til Rolf Kuschel, Psykologisk Laboratorium, Københavns Universitet).

Øerne blev antagelig første gang sigtet af kaptajn Boyd på ostindienfareren ’Bellona’ i 1793, men tidligste besøg er først rapporteret fra 1856, da biskopperne Selwyn og Patteson gik i land. Sidstnævnte besøgte igen Bellona i 1862; derefter lod man stort set øerne i fred indtil 1897, da de officielt erklæredes britisk protektorat – uden at de lokale indbyggere i øvrigt lagde mærke til det. Da man i 1910, for at kristne ’de vilde’, landsatte tre missionærer, blev disse ret omgående dræbt (sandsynligvis på grund af deres afvigende og ’skamløse’ optræden). Begivenheden gav øerne et dårligt ry, så kontakten til dem forblev fortsat meget svag. I 1938 blev kristendommen indført på Bellona ved en omvendt Rennelleser, men budskabet blev fornyet og først dybere forstået fra 1947. Under 2. verdenskrig benyttedes området ved søen Tegano på Rennell som en slags rekreationscenter for amerikanske soldater, men først efter krigens afslutning etableredes en nogenlunde regelmæssig skibsforbindelse med Honiara, hovedstaden i Solomon Islands. I vore dage er der en flyforbindelse, som bl.a. sikrer, at de mange øboer, der er udvandret til Guadalcanal, kan besøge hjemstavnen efter behov og økonomisk evne.

Den videnskabelige undersøgelse af øerne begyndte med besøg af nogle ekspeditioner. Først var det den britiske etnograf Ian Hogbin, der i 1927 besøgte Rennell sammen med geologen G.A.V. Stanley; derefter i 1928 og 1930 Whitney-ekspeditionerne, der især indsamlede fugle stimuleret af, at der i 1906 var fundet en ny slægt/art på Rennell. I 1933 anløb Templeton Crocker ekspeditionen, på yachten Zaca, øerne. Denne ekspedition medbragte lægen S. I. Lambert (der skrev ’Amerikansk læge i Paradiset’ Aschehoug 1944, hvori der tegnes et levende billede af besøget) samt en filmfotograf, G.J. MacKay, der bl.a. optog en film, der viste religiøse ritualer, danse mm. Filmen (hvoraf der findes en kopi i Danmark) er enestående: det ville herhjemme svare til at få overleveret en film fra dansk stenalder. Ekspeditionen medbragte også en etnograf, G. Macgregor, der indsamlede et spændende materiale, omfattende bl.a. religion. Lambert tilrådede administrationen at begrænse adgangen til Bellona og Rennell for at kunne bevare dem uspoleret, og dette medførte forbud mod at besøge øerne uden regeringens tilladelse. Fra 1937 blev øerne erklæret ’closed districts’ for at undgå smitsomme sygdomme udefra. Efter 2. Verdenskrig besøgtes øerne dog regelmæssigt af administrationens britiske officerer, der bl.a. foretog geologiske rekognosceringer, indsamlede planter, opretholdt en minimal sundhedsservice, samt i øvrigt lov og orden. 

Dansk feltforskning i Salomonøerne begyndte med Galathea-ekspeditionen, hvor etnografen dr. Kaj Birket-Smith og zoologerne Torben Wolff og Harry Knudsen deltog sammen med fotografen Mogens Høyer. I 1951 aflagde de besøg på Rennell. Birket-Smith havde længe interesseret sig for Polynesien. Han vidste desuden, at Rennell og Bellona var interessante, men endnu ikke grundigt undersøgt. Da Galathea-togtet blev planlagt, foreslog han derfor et besøg, som blev vedtaget. På grundlag af besøget rapporterede han om øens kultur, særligt den materielle. (Se K.Birket-Smith, 1956: An Ethnological Sketch of Rennell Island. Det kgl. danske vid. Selsk Hist.filol. Medd, Vol 35, No 3). Arbejdsforholdene taget i betragtning var udbyttet godt: Næsten alle typer af genstande i den materielle kultur blev indsamlet og beskrevet, og dette afslørede en meget original og ’oprindelig’ form af oceanisk kultur. Sprogvanskeligheder forhindrede Birket Smith i at opnå dybere indsigt i sociale og religiøse forhold. Han opfordrede senere religionshistorikeren Torben Monberg til at undersøge religionen: På øen var viden om den før-kristne fortid endnu intakt, hvilket kunne give en enestående chance for at sætte sig ind i ritualer, ritualtekster, samt religionens store betydning for samfundets værdisystem – en viden, der ellers var forsvundet over hele Polynesien.

Zoologerne foretog nogle omfattende indsamlinger af planter og dyr, som stillede store krav til ekspertise, hvorfor der stadig arbejdes med dele af den. Med Torben Wolff som redaktør er der udkommet en serie rapporter, The Natural History of Rennell Island, som meddeler resultaterne også fra udenlandske ekspeditioner. Undersøgelser viste hurtigt, at både fauna og flora var interessant ved at omfatte mange arter, der er endemiske for øerne. Kun få grupper af dyr (som fx fugle, pattedyr, krybdyr og padder) kan anses for fuldt beskrevne; selv om mange hvirvelløse dyr er beskrevet mangler meget materiale endnu bearbejdning. Særligt interessant var det, at den store ferskvandssø på Rennell, Tegano, indeholdt fisk, der stammede fra dens fortid som lagune med saltvand i en stor atoll.

Noona Dan-ekspeditionen i 1962 havde hovedsigtet på dybhavet, men også materialet fra landjorden var så interessant, at mange videnskabsfolk søgte mulighed for igen at samle ind først og fremmest i det indopacifiske område, hvor mange øer frembød lovende muligheder for at gøre interessante fund. Rederiet J. Lauritzen stillede sin galease, Noona Dan, med besætning til rådighed for et togt, der skulle danne basis for forskning på et antal øer i Indonesien, Philippinerne, Papua-New Guinea og Salomonøerne.

Den del af togtet, der vedrørte Salomonøerne, kom til at omfatte et besøg på Bellona og Rennell.

På Bellona undersøgte Torben Monberg sammen med kultursociologen Leif Christensen en række emner, fx kulturskifte, slægtskab, social stratifikation og adoption. Samtidig fortsatte Monberg sine studier af den før-kristne religion. På Rennell arbejdede zoologen Torben Wolff med biologiske indsamlinger, som blev pænt suppleret, indtil en alvorlig hepatitis tvang ham til hospitalet i Honiara. Botanikeren Henry Dissing, specialist i sporeplanter, udførte omfattende indsamlinger, og Sofus Christiansen, geograf, indmålte spor af tidligere havniveauer, synlige i Rennells ca. 120 m høje klinter, og foretog en serie dybdemålinger i søen, Tegano. Ekkoloddet afslørede ’tungt’ vand nær søbunden og en sprækkezone, der sandsynligvis var en lækage, havvand kom ind gennem: En mulig årsag til at blandingen af fersk- og saltvandsdyr var fundet.

Torben Monberg fortsatte sit arbejde med belysning af et stort antal emner fra Bellona (derom vidner ca 25 publikationer til år 2000). Dertil kom, at der omkring ham samledes mange forskere, der ved bidrag fra deres disciplin anvendt på bellonesisk materiale belyste øen fra så mange sider, at den undertiden hævdes at være Stillehavets bedst undersøgte. Her følger et par eksempler:

* I 1964 og 65 foretog Sofus Christiansen en undersøgelse af den lokale løsning på problemet: At overleve på en isoleret ø med begrænsede ressourcer (Subsistence on Bellona Island (Mungiki) Folia Geographica Danica vol XIII, 1975).

* Fra 1969 begyndte psykologen Rolf Kuschel sin lange række af publikationer om Bellona (ca. 25 i alt indtil år 2000), som bl.a. omhandler lærings- og socialiseringsprocessen. (Animal Stories from Bellona Island (Mungiki). Nationalmuseet Kbhvn. 1975) samt analyser af konflikter og deres løsninger, fx blodhævn (Vengeance is Their Reply: Blood Feuds and Homicides on Bellona Island. Two parts, Nationalmuseet Kbhvn. 1988).

* S.H. Elbert publicerede første bind af en ordbog om Rennellesisk og Bellonesisk til Engelsk på Nationalmuseet i Kbhvn. 1975 assisteret af Monberg og i samarbejde med T. Taupongi, medforfatter på del 2, Engelsk til Rennelesisk og Bellonesisk. Nationalmuseet. Kbhvn. 1981.

* Et forsøg på at udrede Bellonas forhistorie blev gjort af arkæologen J.I. Poulsen. (J.I. Poulsen: Outlier Archaeology: Bellona. In: Archaeol. & Physical Anthropol. in Oceania, 1972).

* Jane Mink Rossen begyndte 1975-76 sine undersøgelser af bellonesisk musik. (Songs of Bellona Island (Na Taungua o Mungiki), Nationalmuseet, Khhvn. 1987).

Mere at vide: Fhv. professor, Institut for geografi, Københavns Universitet, pt. vicepræsident i Geografisk Selskab, Sofus Christiansen, sc@geogr.ku.dk

Side 11 af 19