Togtben 2 Tórshavn – Narsarsuaq

Ikait

Submarine ikait-søjler i Ikkafjorden i det sydvestlige Grønland er det hidtil eneste kendte sted på Jorden, hvor der findes en naturlig, stabil økologisk niche med lave temperaturere (under 5° C) og høj surhedsgrad (over pH 10). Bjergarterne omkring den inderste del af Ikkafjorden består bl.a. af syenit og carbonatit, og når smeltevand passerer disse bjergarter, opnår det på grund af opløst carbonat og fosfat en surhedsgrad på over pH 10. Det stærkt alkalinske smeltevand pibler ud i Ikkafjorden som undersøiske kilder, og når kildevandet møder det kolde havvand, udfældes carbonaten som ikait.

Ikaitsøjlernes ugæstfrie indre med lav temperatur og høj surhedsgrad er hjemsted for en række organismer, som kun kan leve i dette ekstreme miljø. Det er især mikroorganismer, som er tilpasset dette miljø, men zoologiske og botaniske undersøgelser har tillige vist tilstedeværelse af sjældne dyr og alger inde i søjlerne. DNA-analyser har afsløret, at mindst 1/3 af de mikroorganismer, som er fundet i ikaitsøjlerne, repræsenterer helt nye arter og slægter. Laboratorieforsøg har desuden vist, at flere af mikroorganismerne producerer enzymer, som pga. deres tilpasning til det ekstreme miljø har store anvendelsespotentialer. For eksempel er enzymer, som er aktive ved lave temperaturer og høje surhedsgrader, særligt anvendelige i vaskepulver, og enzymer, som er kulde-aktive, kan med fordel bruges inden for levnedsmiddelindustrien.

Ikait-søjlerne er på én gang et robust økosystem og samtidig et truet miljø. På den ene side vokser søjlerne hurtigt op, hvis de knækker, idet de kan vokse med ca. ½ meter om året. Men på den anden side er denne unikke økologiske niche truet af den globale opvarmning. Laboratorieforsøg har nemlig vist, at ikait-mineralet disintegrerer ved temperaturer over 6º C. Hvis havtemperaturen stiger blot nogle få grader, vil søjlerne muligvis falde sammen, idet ikaitten omdannes til sand af calcit.

Mere at vide: Lektor Peter Stougaard, Institut for Økologi, Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Tlf.: 35 28 26 09 eller psg@kvl.dk

Hvorfor forsvandt nordboerne fra Grønland?

Et af de fascinerende træk i Grønlands historie er Nordboernes relativt korte men intense bosætning i Grønland. Nordboerne, der var efterkommere efter norske og islandske vikingeslægter, kom til Grønland år 985, da Erik den Røde bosatte sig i Østerbygden på Brattalid i Sydvestgrønland. I de følgende 500 år førte nordboerne en brav kamp for at opretholde livet i den barske grønlandske natur.

Historisk kildemateriale om nordboerne kan ligge gemt mange steder - også på bunden af de grønlandske fjorde. Dette er baggrunden for de maringeologiske undersøgelser, der foretages på Galathea-ekspeditionen, som skal belyse klimaændringernes betydning i forhold til nordboernes historie i Sydvestgrønland. Historikere har mange forskellige teorier om, hvorfor nordboerne forsvandt fra Grønland i løbet af 1500-tallet. Måske fik et koldere klima dem til at opgive kampen mod den ugæstfrie natur. Måske opstod der konflikter med den eskimoiske befolkning – eller de blev drevet væk af sørøveri og kidnapning. Teorierne er mange, og ingen ved, hvilke årsager, der afsluttede nordboernes bosættelse i Grønland. Iskerneboringer på Grønlands indlandsis har allerede afsløret, at klimaet fra 1300-tallet forandrede sig, og at det frem til 1500-tallet blev stadig koldere. Men forholdene i fjordområderne, hvor nordboerne levede, kan have været noget anderledes end oppe på Indlandsisen. Derfor skal projektets undersøgelser af sedimentkerner fra fjordene i Sydvestgrønland forsøge at belyse udviklingen af de mere lokale naturgivne forhold, som herskede i fjordene, da nordboerne boede der.

Foreløbige resultater viser, at der skete en markant havstigning i den periode, nordboerne var i Grønland. Dette betød, at nordboernes hjemmemarker blev oversvømmet, hvorved de kom til at mangle vinterfoder til deres kreaturer.

Den sidste sikre information om nordboerne stammer fra De Islandske Sagaer, hvor der berettes om et stort bryllup i Hvalsø kirke i Sydvestgrønland i 1408. Derefter tier alle kilder om nordboernes videre skæbne.

Mere at vide: Seniorforsker Naja Mikkelsen, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS), Tlf.: 38 14 23 64 eller nm@geus.dk

Side 3 af 19