Identifikation af åleæg i SargassohavetSelv om Johannes Schmidt og adskillige andre senere ekspeditioner har fanget nyklækkede ålelarver i Sargassohavet, er det aldrig lykkedes at finde æggene fra den europæiske eller amerikanske ål. Det er bestemt ikke, fordi man ikke har ledt efter dem: F.eks. prøvede allerede Johannes Schmidt at indsamle alle mulige tænkelige fiskeæg med planktonnet og klække dem ombord. Det lykkedes at klække mange æg, men ingen af dem viste sig at blive til ålelarver.
Efter at det er lykkedes at modne ål kunstigt i fangenskab ved hjælp af hormonbehandlinger, ved man nu, hvordan ålens æg ser ud. Det er imidlertid ikke til meget hjælp. Ålens æg er såkaldt "murænoide" (ligner æg fra muræne-ål), og det dækker over, at æggene er ca. 1 mm i diameter, runde og med en lille oliedråbe. Sådan ser æg fra en række andre arter imidlertid også ud, og i Sargassohavet er der bl.a. flere arter af dybhavsål, som gyder.
Selv om man ikke kan identificere åleæg baseret på deres udseende, kan man imidlertid gå en anden vej og analysere DNA fra æggene, og det er lige præcis, hvad vi vil gøre. Vi vil indsamle æg med plankton-net og sortere de æg fra, som ser åle-agtige ud. Tilbage i laboratoriet efter ekspeditionen vil vi analysere DNA. Der findes metoder til "quick and dirty" analyse af genetisk variation, som kan fortælle, 1) om det er en europæisk/amerikansk ål eller ej, og i givet fald 2) om det enten er en europæisk eller amerikansk ål. For de æg, hvor vi får et positivt udfald, vil vi gå mere i detaljer og sekventere DNA i udvalgte gener (såsom cytochrome b genet i mitochondrie DNA). Dette vil endeligt kunne bekræfte, om det er lykkedes os at finde ålens æg i Sargassohavet.  |
 Side 7 af 7 |
|
|
DNA barcoding
Taxonomi – beskrivelse og klassifikation af arter – har traditionelt været baseret på at beskrive organismens udseende – morfologi. For fisks vedkommende kan det f.eks. dreje sig om antallet af stråler i finnerne, munddelenes udformning osv.
Når man analyserer DNA sekvenser, får man et direkte billede af de genetiske forskelle mellem arter, og i de seneste årtier er det indgået som et vigtigt værktøj i systematik og fylogeni (hvordan forskellige arter er beslægtet med hinanden).
En ny udvikling består i, at man decideret bruger forskelle i DNA sekvenser til at identificere arter. Dette kalder man DNA barcoding (dvs. stregkodning), og der foregår i øjeblikket store internationale DNA barcoding projekter. Perspektivet er at opbygge kæmpestore databaser med DNA-sekvensdata. Når man så er i tvivl om, hvorvidt en organisme tilhører den ene eller anden art, eller måske er en ny, ubeskrevet art, så sekventerer man simpelthen DNA fra et bestemt gen og sammenligner sekvensen med andre sekvenser fra barcoding databaser. Vores metoder til at identificere åleæg er en slags DNA barcoding, og vi gør i udstrakt grad brug af DNA-sekvenser, som kan findes på internationale databaser.
Her kan man læse mere om DNA barcoding (på engelsk)
|
