Rejsebrev fra Galathea 3

Forfatteren Laila Ingrid Rasmussen er med på Galathea 3's 12. togtben ned omkring Antarktis. Hun har netop sendt os dette rejsebrev...

Dato 22.1.2007

Her er et bjerg af is, et til og endnu et. Her ser du den flade top af et kilometerlangt isbjerg på styrbords side, en iskatedral med skumsprøjt i de turkisgrønne buegange, som bølgerne har skabt, og med en lysende glorie, der stråler fra overfladen. Her ser du Vædderen glide forbi på sin vej mod Antarktis. Her ser du besætningen, videnskaben, det topmoderne og omstillingsparate mediemenneske og alle de digitale canon-kameraer, der fryser dette sekund, fastholder det i et billede, inden isen smelter, eller skibet er sejlet forbi.

Her er beviset på, at vi findes. Se mig stå med en North Face polarjakke, med den ene hånd på rælingen, og smile foran en fuldautomatisk linse, og med et isbjerg bag den ene skulder. Næste dag kan man læse om det i Politikens internetavis på den modsatte side af Jorden. Det er sandt, at det findes, at det er her, at verden bliver til.

Men ude på havet trækker hvaler forbi i flokke og ænser ikke, at vi er her. Og under skibet, på de ti tusinde favne, går stimer af sølvblanke fisk. De æder, bliver ædt, lever og dør, og ved ingenting om vævsanalyser, latinske navne og dna. De kopulerer og formerer sig helt automatisk. Albatrossen tager endnu en runde om hele kontinentet, der går fire år eller mere inden den ser land. Det er dem, der ejer verden, ikke os. Havet er langt større end vi kan forstille os, og dette skib er kun en skrøbelig skal af jern, et lille dieselsprøjt i evighedens generator. I disen dukker isbjerge frem og står som kolde spøgelser i horisonten. Man behøver kun at trykke på udløseren én gang ... skarpheden kommer af sig selv.

                                                                                                      Galathea 3, 12. togtben