Links  |  Oversigt  |  Kontakt
Nyheder   Dansk Ekspeditionsfond holder dig opdateret om Galathea 3 - både før, under og efter ekspeditionen.
Tilmeld dig vores nyhedsmail og få nyt om Galathea 3 direkte i din inbox.
 
 

Galathea 3 samler ind til tsunami-ofre

Forskere, formidlere og besætning på VÆDDEREN har besluttet at starte en indsamling til støtte for ofrene efter den tsunami, der først på ugen ramte Salomonøerne. Du kan også støtte indsamlingen ved at sende et bidrag mærket "HELP GHIZO" til reg. nr. 5036 – Konto nr. 1043289 indtil den 15. april 2007.



Dato 4.4.2007

Det jordskælv, som udløste flodbølgen, havde sit epicenter ca. 40 km fra øen Gizo, hvor VÆDDEREN lå for anker i slutningen af december sidste år. Øen er i følge nyhedsmedierne den allerhårdest ramte - 13 landsbyer er ødelagt af vandmasserne, og det er indtil videre her, størstedelen af de omkomne er fundet.

"Vi er her ombord meget berørte af situationen – måske er mennesker, vi har mødt, omkommet, eller de har mistet deres kære", skriver kommandør Lars Hansen, chef på VÆDDEREN. "Besøget på Gizo står for os som en af de mest eventyrlige oplevelser på togtet. Stedet er fuldstændig uden for civilisationen, som vi kender den, og der er virkelig tale om et fattigt og sårbart samfund. Vi ønsker derfor at gøre en forskel og hjælpe til".

Alle kan støtte indsamlingen ved at sende et bidrag mærket "HELP GHIZO"  til  reg. nr. 5036 – Konto nr. 1043289 indtil den 15. april 2007.

Initiativtagerne er i gang med at undersøge, hvordan bidragene mest effektivt kan kanaliseres derhen, hvor de gør mest gavn.

Vi vil løbende orientere om, hvordan indsamlingen går.

Udskriv siden
 
 
Galathea3