Links  |  Oversigt  |  Kontakt
Nyheder   Dansk Ekspeditionsfond holder dig opdateret om Galathea 3 - både før, under og efter ekspeditionen.
Tilmeld dig vores nyhedsmail og få nyt om Galathea 3 direkte i din inbox.
 
 

De brølende, de skrigende og de hylende

Så er det lige før. I morgen forlader VÆDDEREN Lyttelton ved Christchurch i New Zealand med kurs mod Antarktis...

Dato 10.1.2007

VÆDDEREN ligger i disse dage i Christchurchs havneby, Lyttelton, hvor besætning, forskere og formidlere gør klar til en af de barskere etaper på togtet: Ned over de sydlige breddegrader, der - som betegnelserne de brølende 40're, de skrigende 50'ere og de hylende 60'ere antyder - kræver en hel del "søstyrke". Ekspeditionen afsejler i morgen. Læs mere om vejrforholdene omkring Antarktis på Risøs Galathea-hjemmeside her!

Med ombord er også forfatteren Laila Ingrid Rasmussen, som er den anden af de ialt tre kunstnere, der er blevet tilbudt en plads på ekspeditionen. Læs mere om Laila, hendes forfatterskab og tanker om deltagelsen på Galathea 3 her!

En oversigt over de forskningsprojekter, der deltager på togtbenet, finder du ved at klikke ind på etapen Christchurch-Valparaiso på rutekortet her

Galathea-forsker finder nye arter
Og så har vi netop modtaget en glad nyhed fra tropebotanikeren Axel Dalberg Poulsen, der deltager med et af Galathea 3's landbaserede projekter, Ingefær på tropiske øer. I omkring 2000 meters højde i et bjergområde på New Guinea har han fundet ikke færre end fem hidtil ubeskrevne ingefær-arter.

Billy Bau, skovbotaniker fra Papua Ny Guinea, og Axel Dalberg Poulsen ved en af de ubeskrevne ingefærarter, fundet flere steder i New Guineas bjergegne

Foto: Axel Dalberg Poulsen
Billy Bau, skovbotaniker fra Papua Ny Guinea, og Axel Dalberg Poulsen ved en af de ubeskrevne ingefærarter, fundet flere steder i New Guineas bjergegne

Projektet startede i Salomon-øerne midt i november og fortsatte derpå til Papua New Guinea. Det har til formål at dokumentere så mange arter af ingefærfamilien som muligt. Den tropiske plantefamilie indeholder mere end 1600 arter, og mange er nyttige som grøntsager, krydderi, medicin eller som prydplanter. De bedst kendte er ingefærrod, kardomme og gurkemeje. Projektet forsøger desuden at dokumentere arternes udbredelse på hovedøen New Guinea og på øerne nord og vest herfor. 

I samarbejde med den lokale botaniker, Billy Bau, har Axel også indsamlet lokale navne og oplysninger om planternes anvendelse. En vild art af gurkemeje bliver f.eks. stadig brugt til produktion af bastskørter, som bruges i den traditionelle dans.

Projektet fortsætter nu på West New Britain og Bougainville.

De lokale bruger det bladbærende skud af Alpinia oceanica til at klatre med, når frugten skal hentes ned fra kokos- eller betelnødde-palmen.

Foto: Axel Dalberg Poulsen
De lokale bruger det bladbærende skud af Alpinia oceanica til at klatre med, når frugten skal hentes ned fra kokos- eller betelnødde-palmen

Søens folk landet på Tasmanien
Samtidig er projektet Søers biologi langs klimagradienter gået i gang med næste etape. Forskerholdet ankommer i disse dage til Tasmanien, og deres projekt kan i de kommende uger følges her.

Udskriv siden
 
 
Galathea3