Galathea 2 (1950-52)100 år efter Galathea 1 var verden en helt anden. To store krige havde forandret verden, og efter 2. Verdenskrig åbnedes grænserne på ny. Danmark var stadig en søfartsnation af betydning, men kolonierne hørte fortiden til.
Det var oprindeligt tanken, at Galathea 2 skulle udsendes præcis 100 år efter Galathea 1, altså i 1945, men det måtte opgives på grund af Verdenskrigen.
Allerede længe før krigen havde unge søofficerer og forskere drømt om at udsende en Galathea 2-ekspedition, men planerne blev først konkrete i 1941, da journalisten og forfatteren Hakon Mielche kom ind i billedet.
I 1941 læste Mielche en artikel i Ekstra Bladet, som refererede et foredrag af zoologen dr. Anton Frederik Bruun på Danmarks Akvarium. Bruun havde underholdt sine tilhørere med historier om søslanger, og som videnskabsmand ville han ikke afvise, at der på de store, uudforskede havdybder kunne findes skabninger som monster-agtige søslanger.
Hakon Mielche kontaktede Bruun, som kunne bekræfte referatet i avisen. Og sådan opstod ideen om dybhavsekspeditionen Galathea 2. Søslangen fandt man aldrig, men Galathea 2 gik alligevel over i historien som en af de mest succesrige danske forskerekspeditioner.
Planlægning med forhindringer
Der skulle gå ni år, fra idéen om endnu en Galathea-ekspedition opstod, til fregatten Galathea lagde fra kaj. Dels var krigen naturligvis en hindring for projektet, og dels skulle der efterfølgende rejses penge.
Professor Bruun og Hakon Mielche stod for det langvarige, indledende benarbejde med ekspeditionen, men de var ikke de eneste, der havde fået udlængsel under krigen. Grønlandsforskerne Eigil Knuth og Ebbe Munch var også ivrige efter at komme af sted, og også Mongoliet-eksperten Henning Haslund-Christensen havde planer om en ekspedition.
I juni 1945 mødtes de alle hos Hakon Mielche i Roskilde. Her blev det besluttet at stifte Dansk Ekspeditionsfond, som skulle finde pengene til de mange ekspeditioner - især ved bidrag fra udlandsdanskere og ved at indkassere et særligt gebyr på salg af cigaretter.
Alle tre ekspeditioner kom af sted. Den største, dybhavsekspeditionen Galathea 2, dog først fem år senere - med Søværnet ombord på den til lejligheden indkøbte og omdøbte fregat Galathea.
Fremsyn og tilbageblik
Galathea 2 afsejlede fra Langelinie en grå oktoberdag i 1950. Det var et fortrinligt skib: 80 meter langt, 11 meter bredt og med en vægt på 1.600 tons. De to dampturbiner kunne levere en hastighed på 12 knob.
De videnskabelige resultater, som ekspeditionen hjembragte efter to år på verdenshavene, oversteg på en række punkter forventningerne, selv om rejsen undervejs måtte afkortes af økonomiske grunde. Blandt sideaktiviteterne på Galathea 2 var etnografiske undersøgelser.
Forskerne på Galathea 2 fulgte op på arbejdet fra den første Galathea-ekspedition for at måle udviklingen over den forløbne tid. Ekspeditionen besøgte således flere af de destinationer, som også Galathea 1 havde lagt ruten forbi mere end 100 år tidligere - blandt andet den tidligere men ikke særligt kendte danske koloni Nicobarerne i Den bengalske Bugt.
På Galathea 2 var formidling til offentligheden for første gang et vigtigt element. Skiftende journalister og filmfolk anført af Hakon Mielche var med ombord, og projektet opnåede der igennem en dyb folkelig forankring. Mere end 20.000 danskere mødte således op på Langelinie, da ekspeditionen vendte hjem 29. juni 1952.
|
